7 brev

7. Rejsebrev fra den 18/7 til den 23/7.

Omhandlende rejsen igennem Letland.

 

Hvis vi går ud fra vores ruteprogram, skulle det være en tur på ca. 561 km. Men skiltning i Letland er MEGET mangelfuld, og vi har formentlig kørt langt over 600. Et godt råd til Letland: Køb en OPDATERET og DETALJERET kortbog. Samme problem havde vi ikke i de to øvrige Baltiske lande.


Nå men Fredag den 18 juli kom vi over grænsen (mere herom i rejsebrev 6), og via Riga kom vi til Jurmala kysten. Tur hertil var meget kaotisk. Vi kom igennem Riga kl. 17-19, fredag hvor alle andre åbenbart også skulle til stranden. Et mareridt med lange Køer og samtidig en køre kultur der er ”bare jeg kommer frem”.  Ved at bruge solen som kompas fandt vi vej. Der var INTET skiltning i RIGA eller nærmeste omegn.

 

Vi kom til en fantastisk godt placeret Campingplads, især hvis man er vild med at bade i det herlige vand. Traditionen tro røg vi ind i et ”arrangement” så trods reserveret pladser blev vi placeret i et område udenfor camping pladsen. Utilfredsstillende men det måtte vi accepter.  Senere var vi nu godt tilfreds pga. af den mindre støj.  Der var et ”sports arrangement” så der var knald på.

 

Stranden var fin. Godt vand, temperatur fin, god strand og meget lavvandet.

Her brugte vi mange timer.

 

Men camping pladsen havde intet køkken, og grundet vores problem med at skaffe gas, købte vi en kogeplade (Fra Ideline (DK)). Vi har nu indstillet os på at vores gasflaske og gaskomfur er med som ”blind passager” bortset fra de første 3 dage.

På camping pladsen havde vi nogle gode dage.

Kunne bl.a. for 20 kr. i timen få adgang til et badeland, hvilket børnene benyttede sig af et par gange.

Endvidere kunne vi leje vandcykler ved stranden for 50 kr. i timen. Det var da også vældigt sjovt.

 

 

På 3. dagen kørte vi en tur i den vestlige del af Letland. Det var en dag hvor der kun var almindelig hedebølge.

Besøgte blandt andet en by ved navnet Talsi, hvor nedenstående billede er en gade kun 25 m fra byens fine torv. Den var ikke specielt sjov at køre på.

 

 

Nedenstående billede er en Sovjetisk løsning på el-mast, når den er for kort. Ikke kønt men effektivt? Og de var mange steder.

 

 

Vi kom også til Kuldiga som er en meget flot by, men desværre var det ved at være sent så vi skulle hjemad. Vi nåede dog at se et af Europas bredeste vandfald (110m) om end det ikke er særligt højt. Næste gang vi kommer til den egn vil vi klart bruge mere tid her. 

 

Og storkepar i massevis mødt vi også. Der blev taget mange foto, men her er et par med nogle ”unger”. Det var især marker hvor man enten vendte hø, eller slog hø, hvor vi så mange storke.

En enkelt gang kørte vi tæt på en, og her så vi hvor ringe den er til at ”lette”, den baskede ukontoleret rundt indtil den hævede sig et par m over vejbanen,

 

Ved Jurmala er der en stor renovering i gang af de mange huse. Nedenstående kunne være et ”før” og ”efter”

 

 

 

 

men viser blot hvor stor forskel der kan være mellem to huse der ligger ved siden af hinanden. Om få år er alle huse formentlig istandsat, men pt. er renoveringen meget spredt. 

I området er der mange med store og nye biler, og pengene sidder løs i lommerne. Men det er nok også lidt et ”overklasse” område.

 

Vi tog med den lokale bus til Riga.

Her er ikke så meget gammel bydel at se, men Riga er virkelig en storby.  Først besøgte ved et stort marked i og ved de gl. Zepelin produktions haller.  Et kæmpe marked fordelt i de 5 haller og det omkring liggende areal.

 

Ellers en driftig by, med mange og flotte forretninger – og en meget tæt trafik. Store ombygninger er i gang, og også her så vi store sociale uretfærdigheder. Her har man fundet en anden løsning på ”ældre byrden”, helt klart bagsiden af sammenbruddet i sovjet unionen.

 

På vej ud af Letland besøgte vi slottet Rundãles Pils, som ligger tæt ved den litaueriske grænse. Her er et stort renoverings arbejde i gang, og der var såvel adgang til den del der var sat i stand, og dele af det der var i gang. Utroligt at så flot et bygningsværk er blevet vandaliseret på den måde. 

 

 

Vi ankom til grænsen til Litauen først på eftermiddagen. Mere herom i næste brev

 

Hilsen

 

familien gammelgaard@mail.dk