5.brev

Rejsebrev nr. 5, Østersøen rundt. Fra den 6 juli til 13 juli.

Skrevet på vej mellem Helsingfors og Tallinn, hvor vi befinder os for 3. gang, idet vi blev afvist ved den Estiske grænse i går, mere herom senere. 

 

Vi har tilbage lagt en rute på 1532 km, fra Karasjok i Norge til vi sejlede til Tallinn, Estland.

Den 6/7 måtte vi pakke combi-campen ned i øsende regnvejr. Og det bliver man våd af! En sur start på rejsen til Finland

.

Efter en tur på 440 km kom vi til Rovaniemi, i Finland. Det bedste var da vi krydsede grænsen til Finland, og dermed blev tilladt hastighed for bil med trailer u/bremser hævet fra 60 km/t til 80 km/t. Samtidig blev vejene helt lige så det gik bare derud af. Der var meget få biler, men pludselig blev det til en 8 sporet vej vel en 3 km!! Vi formoder at det er en ”nødlandings bane”.

Umiddelbart før Rovaniemi, krydsede vi atter polar cirklen

og er nu atter kommet til de ”mørke” nætter. Fotoet er ægte nok, men at angive polar cirklen præcis ved 66°32’35” er ”fup”, idet den rykker flere meter nordpå hvert år, og ovenstående er fra præsident frue Rosvelts besøg i 50’erne.

 

Iflg. Finnerne er det samme sted, der hvor julemanden kommer fra. (www.santaclauslive.com)  Det er naturligvis noget vrøvl, men en stor turist attraktion. Og der var stor jule handel, selv her juli mdr.

Vi besøgt også ”SANTA PARK” som er åbent året rundt. Her mødte vi den finske julemand

 

og Mathilde, Pernille og Rikke kom i nisse skole.

Men ellers er der tale om en forlystelses park, som er bygget dybt inde i klipperne, med aktiviteter for de mindste.

 

I Rovaniemi tog vi to overnatninger. Og fik bla. lejlighed til at se de mange motionister. Og der var langt flere på rulleskøjter (evt. med skistave) end der var cyklister. Der var også en del ”kapgængere” som brugte skistave. Underligt nok har vi ikke fået taget nogle billeder.


Den 9 juli kørte vi ca. 825 km - og det er langt med en combi-camp. Først kørte vi til Röytta, for at få gas til vores gasflaske - negativt resultat. Vi have endnu en adresse, som pr. tlf. bekræfte at de kunne fylde vores type gas flask med propan/butan. Desværre ville vi komme forbi, når der var lukket, så det opgav vi.  På vej syd på fandt vi et lækkert sted at bade og fik en stor is. En god ting ved Finland er meget billig is og slik (bland selv koster kun 0,66  euro eller ca. 5 kr. pr 100 g!!)

 

Over de lange strækninger virker Finland som Sverige - altså der hvor vi har været. En specialitet er deres landbrug. Nedenstående foto er taget nord for Tampere, og bemærk de mange grå bygninger. De står overalt på markerne og er redskabsskur/lader

De er mere eller mindre forfaldende og tomme (hvilket kan skyldes, at det er til opbevaring af afgrøder om vinteren).

En anden anderledes ting er de meget små marker som er afgrænset af grøfter, formentlig til dræn af marker.

 

Vi kørte til kl. midnat, og så bla. nogle der spillede golf midt om natten, men der bliver jo heller ikke helt mørk.

For første gang benyttede vi os af Allmann’s retten da vi slog lejr ved en skovvej. Godnat.

 

Den 9 juli kørte vi de sidste 100 km til  Mummiland ved Turku øst for Helsingfors. www.muumimaailma.fi  En eventyr  park, der er placeret ude på en Ø, og hvor der er en masse af se. Og så kunne man hilse på de flotte mummitrolde og deres venner. Nedenfor ses Snork frøkenen, My, He-mulen, Sømanden og …. Rikke.

Der var adgang til huse, skibe og en teater forestilling var der også.

 

Herefter videre til Helsingfors. Vi ankom sent til Helsingfors’s eneste campingplads, men den var til gengæld stor. Det blev til to dage med byture, og tøjvask (bl.a. satte vi en vask over kl. 3:30 om natten).

 

Vi havde stor udbytte af en reklame stand for ”ICE TEA”, hvor Pernille, Rikke og Mathilde vandt såvel Icetea, læbepromenade som isternings bakker.  

Helsingfors har stadigvæk sporvogne, som vi bla. var på en længere tur med sådan for at se noget forskelligt. 

Nedenfor ses en ”gade kunstner” der bruger farvede sand til sit mesterværk.

Vi var også på Design museum, med mange sjover eksempler på hvorledes design har udviklet sig. Nedenfor er vist udviklingen af en havesaks fra FISKAS.  Fra model til endelig udgave.

 

Vores indtryk af Helsingfors, er en by med mange markedspladser og cafeer, nærmeste med et sydlandsk præg.  Der er mange gamle og flotte/særpræget bygninger.

 

Camping pladsen var dejlig indrettet, men idyllen blev spoleret om torsdagen, hvor horder af ”heavy metal” fans invaderede pladsen. I weekenden afholdes nordens største Heavy Metal festival i Helsingfors. Og med kun en campingplads …. Der var sorte skikkelser med kæder og nitter overalt. Og til tider sikke en larm.

 

Ved vores ankomst til Helsingfors havde vi bestilt og betalt for rejsen Helsingfors - Tallinn hos turist informationen. Og alt så lyst ud da vi kørte ombord på færgen kl. 14:45 Lørdag den 12 juli. En Katamaran færge der på kun 100 min fragtede os af sted. Top hastighed 67 km/t.

 

Stor var vores overraskelse da vi ved ankomst til Tallinn blev afkrævet separat pas på Pernille og Mathilde da de er over 7 år. Det havde vi (naturligvis) ikke, da de står i vores Pas. John blev ført af lange gange til en overordnet kontrollør som fortalte at der ikke var nogen kære mor, at det var vores problem at kende reglerne i Estland, og at der i øvrigt ofte kom skandinaver der måtte tage turen tilbage. Vi blev sendt retur til Helsingfors med næste færge!

Vi fandt senere ud at det var en regel som Estland har indført sidste sommer, årsag pt. ukendt.  Vi kom retur til Helsingfors kl. 19:30, og returnerede til vores ”gl. campingplads”. Fik en aftale med den danske ambassade, så vi kunne få lavet midlertidig pas om søndagen, og bestilt færge billet (igen).

 

Nedenfor ses Pernille og Mathilde foran den Danske Ambassade

 

På Ambassaden kunne man fortælle at MANGE måtte op og få lavet midlertidig pas til børn over 7 år, men de fleste blev gjort opmærksomt på det FØR afrejse til Tallinn. Og ganske rigtig, såvel da vi betalt for den nye billet som da vi skulle ombord blev vi adspurgt om vi havde pas med billede dokumentation for Mathilde og Pernille. Surt det ikke skete første gang.

 

Så 256 Euro fattigere kunne vi stige på færgen igen søndag eftermiddag, og nedenfor ses vi holde i kø for anden gang foran færge lejet i Helsingfors.

 

Med sommerhilsen

Familien gammelgaard@mail.dk

(PS: mere om Finland, se www.finland.dk)

 

 

Efterskrift:

Ved ankomst til Tallinn, blev vi vist hen til den  samme sure Stassi lignende kontrollør.

Først vil de have os til at åbne for Combi-campen, men gav dog efter da vi pillede topsejlet af. Og så kiggede han meget grundig i vores papir, og krævede at vi skulle tegne en særskilt forsikring på Combi-campen. SÅ John måtte igen af lange gange til et andet kontor, hvor en ikke engelsk talende person mente at John var tosset,  da det grønne kort var ok. Tilbage til vores ex-Stassi ven og forklare at det var ok, og efter længere tids parlamenterende fik vi lov til at køre ind i ”det forjættede land”.