Rejsebrev nr. 4, Østersøen rundt. Fra den 30 juni til og med 5 juli

Ruten, på 1300 km, ses nedenfor

Vi brugte den 30 juni-1 juli til at komme fra Andenes til Alta.

Det var en lang tur på 580 km med combi-camp (max tilladelig hastighed 60 km/t) af kyst vejen. Vi startede kl. 17:00 fra Andenes, og kl. 23:30 drejede vi ind på en campingplads. Receptionen blev åbnet for os! Midnat sol er en god ting – også for de mere flexible åbningstider. Efter en hurtig opredning gik vi til ro.

Vi stod op den 1 juli kl. 8:30 og var på farten før kl. 10:00. Igen en meget flot tur, bjerge, sø og træer.

Frokosten blev holdt på en rastplads, hvor samer stod og solgte mange ting – men de tog ikke VISA, og Norske kroner var vi løbet tør for. Med mad og drikke kunne vi da lave og få.

Efter endnu en times kørsel, kom vi tæt forbi noget sne, så der blev lige til en snebold kamp. Drenge mod piger.

I området er der naturligvis en del vandløb – det perfekte "leje-og-slikke-sol-sted", så vi holdt lige et hvil på en times tid.

Vi ankom kl. 17:30 til Solvang Camping v/Alta. Til endnu en flot aften, som vi bla. bruget til at spille monompoly – og nyde midnatssolen.

Eneste aktivitet næste dag var at besøge et museum med en MASSER af Hellerestninger, som er op til 8000 år gamle. Det var en gåtur på ca. 3 km.

Samme sted var der en udstilling med film om "Finmarken i flammer" . Det handlede om at Nazi-tyskerne i 1944 afbrændte det meste af Finmarken under deres tilbagetrækning fra Russerne. 50.000 af især samer blev "evakueret".

Resten af dagen gik (efter indkøb), på campingpladsen. Rikke og Pernille var ude at "bade" i elven, men det var meget kold så det blev en kort badetur. Der blev overskyet kl. 22:00

Den 3 juli var en meget skyet dag. Vi startede på vores tur mod det 71° 05" Nord. På vejen kom vi forbi "de forstenede trolde", se foto.

De består af en masse løse flintsten, og kan umiddelbart "pilles fra hinanden".

Iflg. samiske overleveringer er der tale om nogle trolde, der efter at havde krydset fjorden ikke nåede at få sig gemt før solopgang – og så gik det som det jo går med trolde, der bliver ramt af sollys (derfor er det meget betryggende at rejse her nord for polar cirklen midt på sommeren– der er altid dagslys.

Vi valgte IKKE at tage til Nordkap. Vil koste over 1500 kr i entre og boompenge. I stedet brugte Mathilde, Pernille og John pengene på hvalsafari, se 3. rejsebrev, og så tog vi til "Gamvik". Det viste sig at være verdens ende. Utrolig dårlige veje. Først indtryk af dette fik vi da vi drejede fra E6, og efter 20 km mødte dette skilt.

Og så er 30 km lang. Men det blev være. Efter at være kommet ud på vej RV888 kom vi til et skilt med "vejarbejde 13 km", og vejen var ofte som det fremgår af foto.

 

Så bliver 13 km pludselig uendelig meget længere end de 30 km med bump.

Men vi kom op til Gamvik og videre ud mod Slettes. Her fik vi plads på camping plads 71° 05" Nord. Sikke et udsted! Og ud over os var der kun en singel ornitolog. Endvidere var der skidekoldt.

Efter sen aftensmad, drog vi op til Slettes, hvor det nordligste fastlands fyr står – og kl. 22:00 var der ganske kort en "opklaring" i tågen og vi fik et foto af solen ud over Ishavet mod næsten Nord. Det var den midnats sol.

Dagen efter tog vi atter ud til Slettes og så bjerg formationen "bispen Roald Amundsen"

Her Nord på er der MEGET øde, således kørte vi 80 km mod syd før vi så det første træ. Og så midt i det hele finder Pernille de smukke gule blomster

 

Vi kørte altså mod syd, af samme veje som vi kom. Som på vejen Nordpå mødte vi en del rener.

Turen til Gamvik var en sjov/anderledes oplevelse. Men vi var enige om, at det er trøstesløst og gråt deroppe.

Dagen efter mødte vi 2 hold dansker der havde været på NORDKAP, mens vi var i GAMVIK. De havde ej heller set solen.


Vi tog videre til Karasjok, hvor bla. de norske Samers SAMETINGET ligger. Ankom kl. 17:30 til en flot camping plads med MANGE MYG. MyggA reddede os igennem, og børnene fik "disneysjov aften" med slik og DVD på PC’en.

Karasjok er meget præget af Samerne, og vi besøgte samelandssenteret. Her er der et flot multimedie sjov med Samernes fortid og nutid. Bla. en sød historie omkring bryllup. Der laves et optog hvor brudeparret er det 4. par i optoget. Nr 1-2-3 er 3 par som brudeparret sammensætter, men ud fra at der nogen de gerne mener passer sammen. Der var også udstillet såvel nye som gl. ting vedr. samerne. F.eks. det forrådshus på fotoet, der kunne flyttes (har meder)

Endvidere var der såvel deres sommer- som vinter boliger. Og de flotte dragter, som bla. ses på nedenstående foto.

Om aftenen lavede vi mad i et bålhus, som var på campingpladsen. Et 8 kantet hus med en brede/længde på ca. 7½ m, og et stor brændested i midten. Vi lavede plankesteg, bagte boller og fik "skumfiduser".

Vi vil foreslå, at vi laver et sådan hus i rundkørslen på Sindingvænget. Det er hyggeligt, varmt og her kan vi bla. holde generalforsamling!!

Kl. er 00:15 (den 6 juli) , og vi ser ingen sol. Så det er slut med midnatsol. I morgen tager vi til Finland, og ned til polarcirklen (hvor julemandens værksted skulle ligge??) Så vil vi atter opleve, at det bliver "nat"

Håber alt vel


med venlig hilsen

Familien gammelgaard@mail.dk